fbpx

”Ved at respektere dig selv og lytte til kroppens signaler og behov kan du begynde at arbejde med kroppen i stedet for at kæmpe i mod den. Resultatet er en krop og et nervesystem i balance, en bedre restitution samt øget overskud og sundhed.”

KROPSTERAPI

Jeg er uddannet:
Fysiurgisk Massør i 2007 fra Jysk Fysiologisk Massage Institut
Kranio Sakral Terapeut i 2008 fra Stanley Rosenberg Instituttet
Biodynamisk Kranio Sakral Terapeut i 2017 fra Institut for Biodynamisk KST

Jeg har god erfaring med:
Stress, søvnbesvær, hjernerystelser, hovedpine, dybdegående afspændende massage, samt optimering af krop og nervesystem frem mod et specifikt mål eller ift. at finde balancen i livet.

“En af grundelementerne der skal være til stede for at have en smertefri krop i balance og overskud, er et nervesystem i parasympatikus (den afslappede tilstand).
Når vi er dér, har kroppen de bedste betingelser for at hele og genfinde styrken. Mentalt vil der helt automatisk komme overskud, ro og klarhed, som igen påvirker helingsprocessen positivt.
Det vigtigste for mig, er at se helheden og finde ind til kernen af problematikken – en tilgang der samtidig virker forebyggende, og derved ofte kræver færre behandlinger.”

Jeg har altid haft en stor interesse for, hvordan kroppen fungerer, og hvordan vi i et samarbejde, kan få den til at fungere endnu bedre på alle niveauer.

Med en baggrund som professionel bokser har jeg prøvet rigtig meget på min egen krop. Denne erfaring og kropsbevidsthed kombineret med min faglige viden og over 10 års behandler erfaring, giver mig en stor fordel, når jeg står overfor problemstillinger hos andre mennesker, fysiske som mentale.

En kropsterapi hos mig kan være en kombination af nedenstående behandlinger, men de kan også stå alene:
Biodynamisk kranio sakral terapi
Fysiurgisk massage
Mentoring
Afspænding

Min tilgang:
For mig er det behandlerens fornemmeste opgave at møde det menneske der ligger på briksen, ud fra personens, kroppens og nervesystemets behov og ønskede tempo – og ikke ud fra min dagsorden.

Tryk avler modtryk, derfor oplever jeg bedre og hurtigere resultater ved ikke at forcere en ønsket reaktion eller effekt.
Kroppen slipper når den er tryg og i det tempo den er klar til.

Min tilgang går hånd i hånd med den Biodynamiske KST terminologi, hvor fokus er på at lytte til kroppen, knoglerne, vævet og væskerne.
Når vi lytter nærværende og uden en intention om at fikse og rette, aktiverer vi kroppens egne selvhelbredende kræfter og den helbredsplan der altid er i os.
Vi arbejder altid mod sundhed og ikke mod, at vi skal være lige og “rigtige” – din krop vèd bedst, hvor og hvornår den er i optimal balance.
Biodynamisk KST arbejder i resonans og på et meget dybt plan. Det er meget kraftfuldt og dybdegående for både krop, psyke og sjæl.

Jeg har aldrig oplevet en behandling og tilgang, som går så direkte til kernen og bag om alle ubevidste facader og overfladiske spændinger der oftest bare er symptomet på den underliggende problematik.
Jeg er fascineret og ydmyg over det, som vores fine og stærke krop kan, hvis vi giver den de rette betingelser.

Jeg bruger mine værktøjer, evner og erfaring, til at gennemskue vigtige issues fysisk som mentalt og afspænde, lindre, styrke og genskabe flow.

© Copyright 2008-2019 · Vinnie Davida Søndergaard · Human Balance - Mastership Vision · CVR: 30259939 · Website by Websterne

HOLDTRÆNING

Kom med til udendørs TRX og funktionel træning i smukke omgivelser lige ved vandet.
Jeg guider dig igennem en time med både styrke, puls, balance og teknik – og altid med høj kvalitet, højt humør og afsluttende afspænding .

Hvor: Udenfor Well-Come Fitness (Hellerup)

LÆS MERE...

G-SY29L933K2